Ottone.dk

Reparation, ombygning & justering af instrumenter

Om

Ottone er en lille en mands virksomhed med mange års erfaring i reparation, ombygning, justering ect ect af instrumenter. Med speciale i guitarer og basser.

Jeg er Danny Otto! Som 18 årig håbefuld musiker, så en lokal musikforretning et potentiale i mine håndværksmæssige evner, og tilbød mig mit første freelancejob som reparatør af div. musikinstrumenter hos dem. Dette kunne jeg ikke nej til - for nu fik jeg foden indenfor i en branche, hvor det hurtigt gik op for mig, at en masse musikere - lige som jeg selv, havde brug for et sted at gå hen, når instrumenterne skulle repareres, tunes, trimmes eller bygges om. Jeg mærkede hurtigt, at jeg fandt stor tilfredsstillelse i at kunne hjælpe andre og ikke mindst den tillid folk viste mig. Jeg begyndte derfor at udfordre og dygtiggøre mig selv (hvilket dengang betød, læse en masse bøger og punke andre kyndige for deres viden). Dette var springbrættet, der gjorde, at jeg er endt op med i dag at have brugt 30+år i branchen.

Jeg har arbejdet i og for musikforretninger og grossister, jeg har kørt som sælger, og været supporter for bl.a. Kurzweil med ansvar for 16 lande i EU, jeg har testet og loddet pedaler hos T-Rex, har hjulpet et hav af musikere med at komme tættere på den lyd de gerne vil have, har hjulpet guitarister med deres pedalboards, amps, cabs, standard gear opsætning, custom opsætninger med modificeringer, jeg har løst fejl- og støjproblemer og selvfølgelig, justeret, ombygget, relic, poleret osv., alt hvad der findes af ting, der kan gøres ved en guitar, bas, og andre instrumenter.

I stedet for at liste alle de ting jeg kan tilbyde, så tag et kig på galleri siden, Tips og tricks siden, eller kontakt mig. Så tager vi sammen stilling til, hvad der kan eller skal gøres, for at få dit instrument til at opfylde dine behov og ønsker.

Husk! Prisen eller navnet afgøre ikke om et instrument er godt!.

Tips & Tricks

Denne side henvender sig til alle fra nybegynderen til den top professionelle, så her vil være tips/tricks til alle uanset niveau!

De tips og tricks der findes her, er afprøvet og kan bruges med tryghed og uden risiko for at ødelægge dit elskede instrument. De bliver nemlig brugt hver dag af alverdens folk inkl. mig selv.

Få den nu justeret: Pris og navn er ikke afgørende om en El Guitar eller Bas er god. For meget få guitarer er sat ordentligt op, når de kommer fra producenten. En dyr guitar kan lyde forfærdeligt og være rædselsfuld at spille på, og en billigere guitar kan lyde fantastisk og være en drøm at spille på. Afgørende er din personlige smag, fortrukne opsætning og måden du bruger den. SÅ uanset om guitaren er ny eller gammel, få den ordentligt gennemgået, justeret, intoneret og trimmet op. Det er alle pengene værd!

Vær god ved din guitarhals: Hold altid din guitars hals, gribebræt og bånd ren. En snavset hals bliver fedtet og klistret, hvilket gør den langsom og ubehagelig at spille på. Det forværres yderligere, når man begynder at svede lidt i hænderne - snavs på bånd og gribebræt dræber dine strenge, hvilket går ud over din tone og ikke mindst intoneringen. Så uanset hals- og strengetype: Vask hænder inden du spiller, og når du er færdig med at spille, tør hals, gribebræt og strenge af med en tør bomuldsklud, eller endnu bedre en microfiber klud (kan fås billigt i Netto). Vask microfiberkluden med jævne mellemrum, husk ikke at bruge skyllemiddel da det ødelægger microfibrenes evne.

Lakeret Hals/Gribebræt: Holdes skidtet nede så kan en lakeret hals/gribebræt faktisk rengøres med en hårdt opvredet (i ren vand) microfiberklud (tør efter med et evt håndklæde/viskestykke elle anden bomulds klud). Er halsen lakeret med de nyere lakker man bruger i dag, kan man sagtens bruge en mild sæbevandsblanding først (det er jo immervæk samme laktype som bruges på mange lakeret træmøbler o.lign.) MEN!!! Brug aldrig opløsningsmidler hvis halsen er lakeret med nitrolak, du risikerer at lakken bliver opløst!

Lakeret Hals/Ulakeret Gribebræt: Gælder samme som beskrevet ovenfor dog skal et ulakeret gribebræt behandles og vedligeholdes lidt anderledes. Er guitaren helt ny, så start med at give gribebrættet en god oliebehandling og få mættet træet godt. Brug en syrefri olie (evt til træ) ellers tørrer det ud (ligesom havemøblerne). Er gribebrættet tørt, vil det have en lidt kedelig grålig farve og være meget åben i årene, hvilket samler skidt. Der findes masser af lemon oil produkter til afrensning og vedligeholdelse af ubehandlet gribebrætter, men man kan også spare pengene ved at rengøre med lidt glasrens og efterfølgende behandle med lidt olie. Til et lettere snavset gribebræt bruger jeg selv som beskrevet ovenfor, en hårdt opvredet (ren vand) microfiberklud og eftertørrer med enten papir (køkkenrulle- /toiletpapir) eller en klud. Efterfølgende fordeler jeg lidt olie ud over hele gribebrættet, lader olien trække ind og tørrer efter med papir… Er gribebrættet meget snavset så sprøjter/fordeler jeg lidt glasrens/spejlrens ud over hele gribebrættet, lader det sidde og virke et minuts tid, tørrer af med papir, tørrer efter med et nyt stykke papir og slutter med oliebehandlingen... HUSK! Altid at slutte med lidt olie.

Ulakeret Hals/Gribebræt: Ulakeret halse (eks. Ernie Ball/Musicman) er som oftest olieret og vokset, og hvis gribebrættet er af samme træsort som halsen (Ahorn), så har gribebrættet fået samme behandling som halsen og skal derfor behandles på samme måde. Ved let snavset hals/gribebræt bruger jeg en let sæbeopløsning, pisker det op så jeg har masser af skum, dypper den bløde side af en skuresvamp i skummet (kun skummet ikke helt ned i vandet) og vasker så hals og gribebræt af. Tørrer efter med en let fugtig klud, tørrer derefter med en tør bomuldsklud og slutter med at håndpolere hals og gribebræt med en blød bomuldsklud. Er hals/gribebræt meget snavset, får det en tur med den grønne side af skuresvampen først (svampen skal være tør) derefter sæbebehandlingen osv. som beskrevet under punktet " Lakeret Hals/Ulakeret Gribebræt". Er gribebrættet derimod mørkt (evt. rosentræ) så skal halsen behandles som lige beskrevet, og gribebrættet behandles på samme måde som beskrevet i punktet ”lakeret hals/ulakeret gribebræt”, Har du en guitar med olie/voks behandlet hals/gribebræt skal du være opmærksom på, at denne bør efterbehandles efter behov, så det er ikke nogen dårlig ide altid at have den rette olie/voks på lager.

Åh Nej -Halsen har givet sig: Det er helt naturligt at et instrument der overvejende er lavet af træ giver sig lidt. En Elguitar (ny samt brugt) der har ligget stille eller hængt længe uden at blive brugt, skal som en ny bil lige køres til før den stabiliserer sig. Halsen giver sig ofte lidt, hvilket påvirker bl.a. strengehøjden, intoneringen og kan skabe båndklirren. Dette løses let ved at justere den stang der er inde i halsen, kaldet truss rod! Samme gælder for en guitar der bliver fragtet meget rundt fra job til hjem til øverum. Den udsættes for al slags vejr og temperaturer, fra en varm scene ud i en kold bil og ind i en varm stue. Så også den vil med mellemrum skulle have småjusteringer i halsen.

Billige pickups og hvad så: Billige pickups kan lyde lige så godt som de dyre, det er alt sammen et spørgsmål om smag! Jeg bruger selv billige pickups, også i mine dyre guitars, hvis jeg synes at pickupen lyder fedt. Billige pickups kan dog af og til ha en tendens til at hyle og skrige hvis der spilles højt med meget gain/forvrængning på guitaren. Dette fænomen kan nu også opleves ved dyre pickups, dog mest ved gamle originale pickups og nye reisues fordi de er lavet efter samme model som i gamle dage. Dette for at opnå en vis originalitet. Hyl og skrig opstår fordi kobbertråden i pickupen kan vibrere, enten har man undladt at få ”pottet” pickupen eller man har ikke ”pottet” den ordentligt. Begge dele kan løses ved at give dem en tur i ”potten” dvs. nedsænke pickupen i varm flydende voks/paraffin.

Strengetykkelses-hysteri: Tykkelsen (gauge/ eks 009-42) har været til diskussion altid! Du skal spille med 010 i stedet for 009, hvis du skal have den store gode guitarlyd – Løgn! Nogle af tidens mest kendte guitarister, der ikke mindst er kendt for deres store gode lyd, spiller med 009 strenge, hvorfor? Fordi det er den tykkelse strenge, der passer dem bedst at spille med. Længere er den ikke! Jeg oplever tit selv at guitarister kigger eftertænkeligt på mig, når jeg siger: hvis 009 strenge er gode nok til Luke/Van Halen/Vai/Satriani (blot for at nævne et par stykker) Ja - så er de også gode nok til mig. Så vælg tykkelsen af dine strenge efter rette argument - hvad der føles rigtigt for dig, og ikke hvad andre siger! Og husk – Er guitaren født med 009 strenge og du ønsker at gå op i tykkelse, så skal hele guitaren justeres op til at kunne håndtere det hårdere træk tykkere strenge har. Saddel (nut) skal måske files lidt op i strengerevnerne for at strengene ikke bider sig fast og gør guitaren umulig at holde stemt. Intoneringen skal nok også lige have et lille tweek. Går du ned i tykkelsen gælder samme regler, dog kan du få problemer med Saddel (nut) fordi revnerne er for brede til de tyndere strenge og derfor kan skabe en summende mislyd. Dette kan på en saddel af plast eller ben for det meste fixes med lidt magi og i værste fald en ny saddel.

Strengemærke/legering og holdbarhed: Igen – hysteri!! Der findes en milliardmillion dyre og billige strengemærker. Du betaler naturligvis altid lidt for mærket og derfor kan store kendte mærker være lidt dyrere, andre er bare så billige, at de ikke burde monteres på en guitar, men er måske fede til osteskæreren og æggedeleren? Legeringen (metalsammensætningen) varierer efter strengetype/-model, og der kan være forskel på følelsen og levetiden. Levetiden kan påvirkes af mange faktorer: Bl.a. hvor rene du holder dine hænder, strenge og gribebræt, sveder du meget og har du meget syre i dit sved, ja så korrodere strengene hurtigere, allergi overfor visse legeringer kan også være et problem, så om strengene er dyre eller billige, så kan de have samme korte eller lange levetid. Mit råd er: lad være med at lægge for stor vægt på mærket, men find hellere nogle strenge der passer godt til dig og din pengepung. Har du måske endda råd til at skifte dem tit eller med jævne mellemrum, så er du rigtigt godt kørende. Nye strenge har altid den bedste tone, intonering og holder stemningen bedre.

Ude af stemning IGEN, hvorfor? Åh hvor vi alle kender irritationen over at guitaren går ud af stemning hele tiden og hvorfor gør den så det? Det kan der være flere årsager til. Er det et konstant problem, så skyldes det for det meste at guitaren ikke er ordentligt sat op, efterspændt og justeret, så der ligger løsningen lige til højrebenet. En sjælden gang kan det desværre være at guitaren har en defekt. Er problemet periodisk? Så skyldes det højst sandsynligt gamle eller fejlmonterede strenge. Et uheldigt sæt strenge kan også være synderen (et nyt sæt strenge kan godt have en eller flere strenge der har en lille fejl, dette forekommer dog sjældent) Dette løser sig selv ved et strengeskift. Den sidste og nok kedeligste årsag kan være en fejl 40, og dette kan kun løses ved at omlægge din spillestil.

Knæklyd og så røg stemningen: Om vi taler akustisk eller el guitar så kender vi den alle, vi sidder og stemmer guitaren og strengen giver en knæklyd. Det kan gøre det umuligt at ramme lige netop det punkt hvor strengen stemmer, eller vi har vredet strengen i en solo og bagefter stemmer guitaren ikke. Og hvorfor er det så det sker? På en ny guitar kan det forekomme at saddel(nut) revnerne ikke er filet nok ud, eller er skævt filet, hvilket gør, at strengene kiler sig fast. På elguitarer er bridge saddelerne ofte lavet af messing eller stål der har fået et lag chrome og det forekommer af og til at chromebehandlingen har efterladt lidt grater på bridge saddelen, hvilket strengen så hænger fast i. På brugte guitarer opstår problemet p.g.a. brug/slid, strengene filer sige med tiden ned i saddelrevnerne og får strengene til at kile sig fast, hvilket kan løses (har du ikke et nutfile set) med en hobbykniv/skalpel eller et stykke fint og sammenfoldet sandpapir (korn 1000). Men pas på, et strøg for meget og et nyt problem opstår (bånd klirren i første bånd). På en akustisk guitar er bridgen lavet af plastic eller ben, og strengen vil der, ligesom på sadlen, file sig ned i materialet og skabe en revne/grat. Samme problem på elguitarer, strengen filer sig med tiden ned i chromen og der opstår en revne/grat, der hvor strengen altid ligger, den kan også fjernes med fint sandpapir (korn1000), men igen – slib ikke for meget, stolen bliver grim og problemet vil genopstå efter kort tid, hvis den hårde chrome slibes helt væk..

Lorte strenge, de springer hele tiden: Ja og Nej! Ja nogle strenge er bare noget lort og ja, de springer hele tiden, men springer du også strenge, hvis du vælger et andet mærke? Og er det den samme streng der altid springer og samme sted? Hvis ja, så er årsagen, at der er en skarp kant/grater som strengen kommer i kontakt med/gnider på og derved bliver skåret over. Det område skal blot slibes lidt (evt. korn1000), så graten eller slidkanten bliver blød og rund igen. Punkter strengen har kontakt med: Hulkanten i mekanikken, saddelrevne, stolen på bridgen hvor strengen ligger over og kanten på hullet i bridgen, der hvor strengen kommer op igennem guitaren. En sidste ting: Er du typen, der spiller på samme sæt strenge i månedsvis eller mere, eller har guitaren stående/hængende og aldrig bruger den, så bær over med at strengene springer til sidst, de mister med tiden deres fleksibilitet, de korroderer langsomt p.g.a. sved og syre og andre påvirkninger fra omgivelserne vi er i. En strengs naturlige død er alder, og den vil springe før eller siden. Så et råd til dig som aldrig skifter strenge: lad være med at gå ned i din lokale musikbutik og klag over det sidste sæt strenge du købte og fik monteret for 6+ måneder siden, du bliver bare til grin!

Potentiometer er altså ikke en bombe udløser: Mange spørger, fordi de er i total vildrede omkring volume/tone pots. Så lad mig sige det simpelt og en gang for alle: Et potentiometer er blot en variabel modstand og et forkert et af slagsen får ikke din guitar til at springe i luften, gå i brand, skifte farve eller ødelægge din pickup, og nej - du får heller ikke stød, med mindre du sætter ledningen fra din guitar direkte i stikkontakten på vægen… Der er sikkert en masse fysik omkring måden et potentiometer virker på, og lige netop det, vil jeg slet ikke komme ind, for jeg var ikke til stede, den dag det blev forklaret i fysiktimen. Alt du behøver vide er: om du vælger et linjeret eller logaritmisk pot, så vil din guitar spille max, du skal kun forholde dig til, om du kan lide den måde din volume- eller toneknap reagerer, når du skruer på den. En gylden regl i indrustrien er, 500 ohm til humbuckere og 250 ohm til singlecoils, logaritmisk til volumen og liniert til tone, men men men!! Du kan vælge lige hvad du vil, og hvad du finder fedest at arbejde med. Dog en enkelt lille detalje: bruger du i stedet for et 500 ohms pot, et 250 ohms vol pot på en humbucker, så vil du opleve at toppen/diskanten vil blive rullet let af. D.v.s., humbuckeren vil have lidt mindre diskant, hvilket jeg faktisk selv fortrækker, så om mine egne guitarer har 1. humbucker, 2 singlecoils, eller 2.humbucker bruger jeg altid 250 ohms potentiometer i mine egne guitarer.

Potentiometer skratter og knaser: Ja det sker med tiden at snavs finder vej ind i et potentiometer eller switch, men det er ikke verdens undergang. Det kan renses med lidt isoprophylalkohol (ikke kontaktrens og slet ikke Wupti 40, begge produkter efterlader en fedtet hinde, der efterfølgende vil holde endnu mere på snavset ) Sprøjt/hæld lidt isoprophylalkohol ind i potentiometeret eller på switchen og motioner potmeteret eller switchen indtil skratteriet forsvinder. Forsvinder det ikke efter en ordentlig rensning, så er kulbanen i potentiometeret slidt eller ødelagt og potentiometeret skal skiftes. Dette er dog ikke nogen stor udskrivning men alligevel ”a small step for man, a giant step for mankind” en switch har ingen kulbane, så denne er bare blevet løs, og kan tit fixes ved at kontaktpunkterne presses lidt så de igen har ordentlig kontakt. Nogle gange er det mere rentabelt at skifte den. Et dårligt eller snavset potentiometer/switch giver en dårlig gennemgang af strømmen og derfor en dårlig lyd og støj, så hold det altid rent eller få det skiftet.

Verdens bedste råd til vintage folket: Da der er masser af mennesker, som er villige til at betale kassen for en gammel og måske endda nærmest udtjent guitar ”af et (måske to) bestemte mærker”, og som er villige til at betale endnu mere, hvis den er så tæt på original som muligt - så kommer her et råd: Har du sådan en guitar og vælger at bruge den, så bør du få monteret nye/andre pickups, switch og potentiometers. De gamle potentiometer er sikkert godt slidte, og har derfor ikke den optimale lyd alligevel, men de er dog stadig originale. Så for ikke at slide yderligere på elektronikken eller risikere at ødelægge pickups osv - og dermed din potentielle mulighed for en stor indtjening, den dag du vælger at sælge guitaren, så få skiftet al elektronik til nyt – gem det gamle i en luft- og støvtæt beholder (evt tuppeware) så forgår det ikke, og kan genmonteres den dag, du vælger at sælge guitaren og den står 100% original. Du har i mellemtiden den fordel ved den nye monteret elektronik, at du har et instrument, der bare virker, lyder godt og ikke mister sin værdi.

Kontakt

Danny Otto
info@ottone.dk
93 93 99 92 - træffes: Mandag - Fredag 9 - 17
Lundeborgvej 58
6000 Kolding